Sponsorer

Get the Flash Player to see this player.
Flash Image Rotator Module by Joomlashack.
Sydbank
Snedkeren i Vejle
Vandal
Vejle Specialfoder
Dyvig Badehotal

Forårsstævne 2011

Underviser søges

Grejs Rideklub søger snarest en underviser

Grejs Rideklub har pt. 8 velfungerende rideskoleheste og ponyer, som går på fold om formiddagen og 'arbejder' om eftermiddagen/aftenen. Om vinteren rider vi i ridehus, men så snart vejret tillader det, rider vi på vores store udendørsbane.
Vi har elever i alle aldre og på alle niveauer, og vi går højt op i, at ridning skal være sjovt og lærerigt for både elever og heste. Vi har dressurhold mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, samt springhold om onsdagen.

Vi søger snarest eller pr. 1. august 2012 en moden underviser til vores torsdagshold. Arbejdet består i at lukke hestene ind fra folden, fodre og fordele ponyer til eleverne, undervise 3 lektioner á 45 minutter samt fordre om aftenen. Vi lægger vægt på, at du er en erfaren rytter, og at du kan tilbyde differentieret undervisning.

Du skal samarbejde med klubbens bestyrelse og de andre undervisere om rideskoleundervisningens daglige drift. Vi afholder jævnligt stævner, ridemærkeundervisning og ridelejre, hvor vi også gerne ser, at du deltager.
Timelønnen er fast og er på 125 kr. i timen + feriepenge.

Læs mere på www.grejsrideklub.dk
Ansøgningen sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , du er også velkommen til at ringe til Dorthe efter kl. 17 på 29 93 85 72.

 

Om forårsstævnet 2012

Til forårsstævnet 2012 var der i alt 58 deltagere til start. Stævnet havde mange deltagere fra klubben . Desuden oplevede vi en god tilslutning udefra. Der var både dressur og spring konkurrence. Stævnet var samtidig indledende runde til klubmesterskabet.
I LC spring på pony vandt Amalie Salling på Tut.  Se alle hendes fejlfrie spring her: 
http://youtu.be/YdTuOc0Td7Q
I LC spring på pony blev Sophie Elkjær nr. 2 på Cedric.   Se alle hendes fejlfrie spring her: 
http://youtu.be/9UuSHtHp4dw

Billeder:

Læs mere…

 

Resultater fra forårsstævnet 2012

Læs mere…

 

Sikkerhedsudstyr

Ridehjelm
Alle ryttere skal bære godkendt ridehjelm når der rides på GJK's faciliteter. Uanset om man er rytter i
klubben eller rider med ridehuskort. Alle ryttere under 18 år skal have ridehjelm på når man tager
hesten ud på staldgangen og strigler eller sadler op. Hvis man er over 15 år kan forældre give tilladelse til at
man færdes i stalden uden ridehjelm.
 
Sikkerhedsvest
Hvis man deltager i springundervisning skal man bære støvler med hæl og godkendt sikkerhedsvest. Ellers kan man ikke deltage i springsundervisningen, og det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at springe.

 

Tak til sponsorer april 2012

Tusind tak til Flügger Tolbodvej i Vejle og Bekan malerforretning i Lindved for maling til vores springmateriel.

 

Fri springning i ridehuset

Fremover vil fri springning være søndag kl. 13 - 14.

 

Grejs Rideklub søger pensionærer

Grejs Rideklub tilbyder billig opstaldning af din hest/pony mod at den indgår i undervisningen.
Kategori 1 ponyer og hest foretrækkes.
Kontakt Sisse Bærholm på 40 99 25 01

 

Ridelejr 2012

Afholdes 1. til 3. juni 2012

Tilmeldingssedel kan hentes her!

Nu er det snart tid for vores sjove, skønne og hyggelige ridelejr, hvor vi lærer hinanden og ponyerne, at kende på en helt ny måde......

Læs mere…

 

HJÆLP til forårsrengøring i Grejs Rideklub den 14. og 15. april 2012

Tak for den gode opbakning til forårsrengøringen i weekend. Vi fik ryddet op og rengjort flere rum samt ryddet op udenfor.
Desuden fik vi malet springmaterialet, så det nu står flot til det kommende forårsstævne. Mange tak skal I have.

 

Rabat på rideudstyrsprodukter

Til alle medlemmer af Grejs Rideklub

Grejs Rideklub kan i samarbejde med en af vores sponsorer, tilbyde alle medlemmer af Grejs Rideklub 10 % rabat på alle rideudstyrsprodukter hos Vejle Specialfoder ApS, Sjællandsgade 53-57, 7100 Vejle.

Det eneste du behøver, er at fremvise dit medlemskort. Disse bliver udleveret i forbindelse med undervisningen i løbet af uge 8 & 9.

Vi håber I får glæde af dette tilbud og tar ned og besøger Vejle Specialfoder, som har udvidet deres afdeling og sortiment med rideudstyr.

Mvh.
Vejle Specialfoder & Grejs Rideklub