Historie

Grejs Rideklub blev startet op 2004 i samarbejde med Annette Andersen med det formål at tilbyde børn og unge i Grejs et fritidstilbud, hvor samværet med heste og andre børn var i centrum. Ideen var og er stadig, at der er fokus på hestevelfærd og børns trivsel. I dag lægger vi stadig stor vægt på etik og hestevelfærd. Vi vægter god undervisning, sikkerhed og fællesskab højt. Vi ønsker at vores ryttere lærer at omgås hestene på en forsvarlig måde og at vores elever lærer at ride korrekt. 

Grejs Rideklub er en lille seriøs rideklub med ca. 85 medlemmer.

Grejs Rideklub har lejet faciliteterne af Grejs Ridecenter. Vi råder over en ridehal str. 20x43 m. med tilhørende rytterstue hvor elever og forældre kan nyde en kop kaffe, the el. kakao. Til klubben hører også en udendørsridebane på 30x40 m.

Den daglige drift er nu overtaget af en bestyrelse på 5 – 6 medlemmer. Dertil kommer ansættelse af 2-3 undervisere. Grejs Rideklub er optaget som medlem i Dansk Rideforbund. Dette giver vores dygtige elever mulighed for at deltage i konkurrencer og stævner i andre rideklubber.

Der er i alt plads til 20 heste/ponyer på Grejs Ridecenter, hvoraf klubben råder over de 10 pladser. Selve klubben ejer 6 ponyer, de sidste 4 ponyer er privatejede, men går med i undervisningen og kan derfor benyttes af alle elever. Det bidrager til et højt niveau af elevheste/ponyer.  Klubben råder over kategori I, II og III ponyer.

I dag har vi 13 ugentlige undervisningstimer i dressur, minispring og spring.

Klubben holder 2 årlige stævner, forår og efterår , men derudover holder vi flere arrangementer i løbet af året, bl.a. vores hyggelige sommerridelejr samt vores julearrangement. Vi afholder også ryttermærke kurser.

Klubben er drevet af frivillige kræfter og ildsjæle. Vi hjælper hinanden og gir det videre til vores børn. Vi oplever et stort engagement fra forældre, børn og familie, både i det daglige men især til klubbens arrangementer. Vi ønsker at vi sammen kan fortsætte den rare og hyggelige atmosfære som gør Grejs Rideklub til det vi er, vi er noget for os selv.

Kalender

3 apr
Generalforsamling
Dato 03.04.2025 19:00 - 21:00
Ingen arrangementer fundet

Adresse

Grejs Rideklub, Keglekærvej 61, 7100 Vejle

Åbningstider


Sommeråbningstider - 1. maj til 1. oktober

  • Mandag til fredag kl. 09.00 - 22.00
  • Lørdag, søndag og helligdage kl. 09.00 - 20.00

Juli 

  • Stalden er lukket.
  • Hallen og udendørs ridebane alle dage kl. 09.00 - 20.00
  • Dog ingen vanding eller harvning.

Vinteråbningstider - 1. oktober til 1. maj

  • Mandag til fredag kl. 09.00 - 22.00 
  • Lørdag, søndag og helligdage kl. 09.00 - 20.00

I undervisningstiden (se holdplan) er den bane, som de benytter lukket.

Søg på siden

GJK på
Facebook og
Instagram